Til forside  
 Forestillinger    Undervisning    Profil    Kontakt    Til forsiden
   
Manifest   
Historien   
 

Historie

Teater Ske har siden 2002 rejst rundt med sjove, anderledes og tankevækkende forestillinger for børn og deres voksne. Teater Ske har spillet på biblioteker, skoler, kulturhuse, skoler, børnehaver, kirker, samt deltaget ved internationale festivaler i Tyskland, Finland og Island.

I 2010 etablerede Teater Ske et samarbejde med Dronningmølle Kameludlejning, dels for at opføre forestillinger i Trommens dukketeater i Nordsjællands Kulturhus, dels som deltager i et årligt julemarked. Julemarkedet er for hele familien, og omfatter cirkustelt, kamel-, pony- og æselridning, boder med kager, julepynt, dekorationer, og selvfølgelig julens forestilling opført af Teater Ske; ”Rejsen – et krybbespil”, der bliver spillet i selve stalden på gården i Dronningmølle.

Teater Ske blev dannet tilbage i 2002 under navnet Teatret Rod. I 2010 blev navnet ændret til Teater Ske. Navnet Teater Ske læses afhængigt af øjnene, der ser. Fx som en beskrivelse af, at teater er noget, der sker. Eller det kan læses i lyset af, at Teater Ske arbejder med ting, fx dukker, objekter og lignende. Det kan også læses som; at være en ”teaterske”. Kort sagt lægger Teater Ske op til fantasiens brug hos børn og voksne.

 

Klik og se stor  
Klik og se stor

Klik på fotografierne og se store versioner